Kiromanti betyder håndlæsning. De fire værker i serien Kirominiz på Kolding bibliotek skal opleves med hænderne.
Kirominiz er 4 installationer der er placeret i hvert sit genreområde i biblioteket; Børn, Musik, Fiktion og Fakta. Små billedforløb projiceres i håndfladen og når hånden bevæges på en lodret akse afvikles et forløb, der fortæller en historie om det pågældende sted man befinder sig. Man læser om stedets dybere lag – i sin egen håndflade.
I samarbejde med Henrik Øvad: Teknik, musik og foto
Værket er bestilt af Kolding Bibliotek og vises permanent. Indvielsen fandt sted i oktober 2009
koldingbib.dk
|